IRRITERENDE TING DIN PARTNER GØR - Underholdning fra Steff Houlberg
Underholdning

IRRITERENDE TING DIN PARTNER GØR

"Skaaaaaat. Nu har du IGEN glemt toiletrullen. Kom med den NUUUUUUUUUUUUUUU!” Ja, du kender det sikkert. Vi har samlet 13 ting, som vores partnere gør, der kan drive os til vanvid. Hjælp os med at indsamle endnu flere eksempler, så vi sammen kan få os et godt grin.

#1 SLUBRER SOM EN HUND

”Min kone skal absolut sutte på teskeen og slubre som en hund, når hun drikker kaffe”

#2 VANDPLASKERI

”Jeg begriber ikke, at min kæreste skal overplaske hele badeværelset, når han børster tænder. Tandpasta, vand og savl står omkring ham som en spruttende hvalros”.

#3 TOILETBRÆTTET

”Min mand efterlader konsekvent toiletbrættet være oppe. Han tror åbenbart, jeg besørger stående”.

#4 KONEN HAR BESAT TOILETHYLDEN

”Min kone har indtaget hele badeværelseshylden, som en aktivistisk BZ’er fra slut-firserne”.

#5 OPVASKEMASKINEN LIGNER EN KRIGSZONE

”Min mand fylder opvaskeren som om, han har bind for øjnene og armene i gips, og bagefter ligner opvaskeren en krigszone”

#6 USØMMELIG OMGANG MED SNOOZE-KNAPPEN

”Min kæreste trykker mindst 15 gange på snooze-knappen om morgenen, og så ligger jeg der med vidtåbne øjne og kan umuligt sove videre”.

#7 PAPIR- OG TØJ-INVATION I STUEN

”Min mand invaderer stuen med sine papir-øer og besætter samtlige spisestuestole med sit brugte arbejdstøj”.

#8 LANGE HÅR I AFLØBET

”Jeg elsker min konens smukke manke, men på ugentlig basis kan jeg trække lange slimede hår op af afløbet. Det er nærmest som en japansk gyserfilm”.

#9 SNORKER SOM EN BJØRN

”Min kæreste snorker som en arrig grizzlybjørn, der er blevet vækket af sin vinterhi”.

#10 SER MIN R** STOR UD I DE HER BUKSER?”

”Hvorfor i himlens navn skal konen spørge mig, når hun alligevel ikke ønsker at høre svaret? Det er en kamp, jeg kun kan tabe”.

#11 SOFABORDET ER PYT-KNAP

”Min mand bruger sofabordet som pyt-knap. Når han spiller PlayStation - og taber – hamrer han hånden ned i sofabordet, så min yndlingskop leger Vild Med Dans faretruende tæt på kanten”

#12 JEG ER IKKE TANKELÆSER

”Min kæreste tror åbenbart, jeg er udstyret med følelsessensorer og tankelæser-evner. Kan hun ikke bare kalde en spade for en spade?”

#13 HOSTILE GRØNTSAGS-TAKE-OVER

”Mine elskede frankfurtere er forvist til det bagerste af køleskabet. Min kones grøntsager, hummus og skyr fylder 90% af pladsen”.

IRRITERENDE TING DIN PARTNER GØR

Indsend DIT eksempel, så vi sammen kan få os et godt grin. Humor er nemlig et vidundermiddel mod irritation.

Indsend